200 g kylling eller kalkun (filet eller bryst) i tern
En pakke bacon
Maizena tærtepulver
1 dL vand
Revet ost (ikke parmasan)
1 squash
1 rød peber
1 bakke champignons
1 pænt løg
10 strimlede soltørrede tomater
4 -6 fed hvidløg
4 cm citrongræs
Frisk revet ingefær
Masala
Små stærke chilier
1 tsk Galangal (stødt)
1 spsk fiskesauce
1.5 dL kokosmælk
2 spsk jomfruoliven olie
2 æg
1 dl skummetmælk
Svits fuglen i varm olie (ikke rygende), tilsæt bacon skåret i fine
strimler eller tern.
Pres hvidløg ned i gryden.
Tilsæt fint hakket citrongræs.
Tilsæt øvrige krydderier (mængde efter smag og behag - det eneste man skal begrænse er galangal (1 tsk)).
Rør det godt sammen og tilsæt derefter løg (i 8.dele), champignonsnitter, squash i tern, strimlede soltørrede tomater, rød peber i tern.
Varm det godt igennem og tilsæt derefter fiskesauce og kokosmælk - lad simre for svag varme, mens dejen til madtærten røres.
Hæld fyldet i tærtedejen.
Pisk 2 æg med skummetmælk og hæld det over tærtefyldet.
Revet ost efter behag øverst.
Bages ved 200ºC i ca. 35-40 minutter.
Serveres med grøn salat.