100 g brune linser (=store og hele, ikke de små gule eller røde splitlinser)
1 løg, hakket
1 spsk oregano eller herbes de provence
1 tsk stødt kommen
1 dl kokosmælk
1 spsk eddike eller citronsaft
salt
Linserne vaskes og koges møre sammen med løg, oregano og kommen.
Væden hældes fra, og linserne pureres i en foodprocessor eller blender sammen med kokosmælk og eddike/citronsaft.
Kokosmælk og eddike/citronsaft kan godt undværes, men det giver en mere afrundet smag a la cremefraiche.
Tilsæt salt efter behov og afkøl det.
Afkølet smager pureen fint på brød, men kan også spises varm til grønsager. Eller blandes med ris og bruges som fyld i peberfrugter.
Der er mange muligheder.