1500 g lammeryg, dobbelt med fedtkant
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
Flødemarinade:
¼ l piskefløde
6 storefed hvidløg, pillede
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
1 dl krusemynteblade, friske hakkede
Salat:
400 g kogte, kolde små nye kartofler
200 g friske, grønne asparges i mindre stykker
400 g Feta i basilikum- og oreganolage
200 g agurk, i skiver
100 g spinatblade, friske rensede
Rids lammeryggens fedtkant. Læg stegen på ovnens rist i bradepanden og drys med salt og peber. Steg lammeryggen midt i ovnen. Tag stegen ud og mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 70°. Lad lammeryggen hvile tildækket i ca. 20 min.
Flødemarinade:
Kom imens fløde, hvidløg, salt og peber i en tykbundet gryde. Kog ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Lad blandingen køle lidt af og blend den ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. Vend mynteblade i.
Salat:
Vend marinade og kartofler sammen. Stil dem tildækket i køleskabet i mindst ½ time - vend i kartoflerne af og til. Læg aspargesstykkerne i en sigte, overhæld dem med kogende vand og derefter med koldt vand. Tag kartoflerne op af marinaden og læg dem lagvis med asparges, Feta, agurk og spinatblade i et stort, fladt fad.
Ved serveringen:
Grill evt. stegen øverst i ovnen i ca. 2 min. Skær kødet fra benene og skær det i skiver . Husk også mørbraden under stegen. Server evt. resten af marinaden fra kartoflerne i en skål ved siden af salaten.