bagte krydderkartofler og tomatlasagne
2 x 300 g ferske lammeculotter
½ dl olivenolie
¼ dl citronsaft
2 fed knust hvidløg
1 kvist rosmarin
Tzatziki creme:
200 g græsk tzatziki
125 g gedeost
Krydder kartofler:
¾ kg små skrubbede kartofler
½ dl hakket persille
¼ dl frisk hakket oregano eller merian
50 g smør
Tomat lasagne:
4 store tomater
1 lille salatløg
8 sorte oliven uden sten
Frisk oregano
Mariner lammeculotterne mindst 1 time i køleskab i olivenolie, citronsaft, knust hvidløg og rosmarin.
Rør tzatziki sammen med gedeost.
Vask kartoflerne grundigt. Læg kartoflerne på et stort stykke eller 3-4 mindre stykker folie.
Kom hakkede krydderurter, smør, salt og peber ved kartoflerne og pak folien tæt omkring.
Bag kartoflerne 45 minutter ved 200°C.
Skær hver tomat i skiver og læg løgringe, oliven og oregano imellem skiverne.
Grill lammeculotterne ca. 30 minutter, vend dem jævnligt og lad dem hvile tildækket i mindst 10 minutter.
Lammeculotterne kan også tilberedes i ovnen.
Brun dem 15 minutter ved 225°C og steg kødet færdig ved 175°C i ca. 15 minutter.
Krydr kødet med salt og peber og skær det i tynde skiver.
Server kartofler, tzatzikicreme og tomatlasagne til.