Paupiette de cabillau et saumon sauce simple - 4 personer
400 gr laksefilet
500 gr frisk spinat
Garniture:
2 gulerødder
1 persillerod
1 courgette
Olivenolie
Fars:
200 gr torskefilet
1 æg
1 dl piskefløde
Salt og peber
Sauce:
2 dl olivenolie
½ dl sherry eddike
Koriander
Concasse af en tomat
1 gr timian
1 fed hvidløg
2 skalotteløg
1 bundt kørvel
Fars:
Torskefileten skæres i små stykker, hvorefter det køres i blender med piskefløden og ægget. Salt og peber tilsættes.
Laksefileten skæres i 4 tynde schnitzler. De lægges på et stykke alufolie. Den blancherede, aftørrede spinat lægges ovenpå laksen. Farsen smøres ovenpå spinaten og det rulles til en roulade. Rouladerne pocheres i ca. 20 min. i vand.
Garniture
Urterne skæres i brunoise. Sauteres i olivenolie.
Sauce simple:
Hakket skalotteløg sauteres i lidt olie, derefter tilsættes sherry eddiken, som skal reduceres til ¼ og så tilsættes tomatconcasse, koriander, olie, timian, hakket hvidløg og kørvel.
Anretning:
Grøntsagerne lægges i midten af tallerkenen. Laksepaupietten, som er taget ud af alufolieen
og skåret i 3-4 skiver lægges ovenpå. Saucen hældes over. Pyntes med kørvel.
TIPS: Til fiskefarsen kan man i stedet for torskefilet også bruge lys sej filet.