4 personer
1 kg udskåren laks (midterstykke)
1 kg groft salt
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt fennikelfrø
1 tsk stødt hvid peber
1 håndfuld frisk estragon
1 håndfuld frisk dild
reven skal og saft af 2 citroner
Antonio Sciullo blev i 1991 i Italien udnævnt til årets bedste kok. Blandt meget andet står han for denne fortolkning af marineret laks.
Hak halvdelen af de friske krydderurter. Riv skallen af både citron og appelsiner, og bland det sammen med krydderurter og 1 tsk af hver krydderi samt en ½ tsk hvid peber. Skrab, skyl, og aftør omhyggeligt laksen. Fjern rygbenet og alle småbenene, og flå skindet af. Gnid laksen med krydderurteblandingen på begge sider. Drys salt i et fladt fad, og læg laksen heri. Drys salt over, så det dækker laksen. Lad laksen stå i køleskabet i 3 timer. Tag den op af saltet, og skyl og aftør den. Skær den i tynde skiver, og læg disse i et fad.
Hak resten af krydderurterne, og riv skallen af den anden citron og appelsin. Pres saften af den ene appelsin og den ene citron, og skær de andre i skiver. Hæld blandingen af krydderurter og frugtsaft over laksen, og dæk med appelsin- og citronskiverne, og lad den stå 24 timer i køleskab.
Tag laksen op af marinaden, og server den pyntet med dild og med tynde skiver ristet brød til.