Til 4 personer
1 pæn stor landkylling
pr. liter vand:
½ spsk groft salt
5-6 hele peberkorn
1 stort løg
et par stilke persille
2 timiankviste
2 laurbærblade
Grønsager:
½ kg små kartofler
1 lille bdt nye gulerødder
3 nye løg
250 g grønne bønner
1 lille blomkålshoved
200 g broccoli
300 g bælgede ærter
1 bdt persille
et par stilke løvstikke
Sauce:
4 dl af kogelagen
2 ½ dl fløde
3 spsk smør
2 spsk hvedemel
2 æggeblommer
salt og peber
Kom den rensede kylling i en gryde og hæld så meget vand på, at den er helt dækket heraf.
Bring vandet i kog og skum for grums og urenheder.
Kom salt, hele peberkorn, det delte løg og persille, timian og laurbærblade ved og lad det koge under låg i 45 minutter.
Skrab, skræl og skyl grønsagerne imens.
Kom kartofler og delte gulerødder i gryden efter de 45 minutter og lad dem koge med i 5 minutter.
Tilsæt de øvrige grønsager, blomkål og broccoli delt i buketter og kog endnu 4-5 minutter.
Tag grønsager og kylling op af kogelagen.
Hold grønsagerne varme under folie.
Del kyllingen i portionsstykker og kom dem i et varmt fad.
Si kogelagen og skum den fri for fedt.
Hæld 4 dl af den tilbage i gryden med halvdelen af fløden.
Bring det i kog.
Rør smør og hvedemel sammen til en smørbolle.
Pisk den i lagen til den jævner let.
Pisk æggeblommerne sammen med resten af fløden i en lille skål.
Hæld lidt af den koghede sauce i æggeblandingen mens der piskes.
Hæld det tilbage i gryden og bring det i nærheden af kogepunktet - det må ikke koge, så bliver det trevlet.
Smag saucen godt til.
Læg de varme grønsager (de kan evt. varmes i saucen) mellem fjerkræstykkerne.
Smag saucen til og hæld den over fjerkræ og grønsager.
Drys med hakket persille og lidt løvstikke.