Kartoffelfrikadeller er noget specielt for Fyn. Man finder imidlertid flere forskellige variationer rundt omkring på øen. I Hillerslev på Sydfyn rører man kartoffelmosen med æg og rasp samt spiser Kartoffelfrikadellerne med ribssaft. Her kommer opskriften fra området ved Hårslev syd for Bogense.
500 g kartofler
1 stk revet franskbrød
125 g smør
4 æg
1 citron
2 spsk fløde
Salt og sukker
Tilbehør: Sirup
Kartoflerne koges, afkøles og rives.
Smørret smeltes og kartofler samt det revne franskbrød røres nu heri, indtil det slipper gryden.
Æggene piskes sammen med salt, sukker, fløde samt saft og revet skal af citronen. Dette røres i kartoffelmassen.
Der røres til det er blevet helt koldt.
Farsen formes til små frikadeller i hånden med en ske.
Frikadellerne steges på en pande til de er pænt brune.