3-4 løg
3 gulerødder
4-5 stængler bladselleri
4 store svinekoteletter
25 g margarine eller smør
1 dåse ananas i terninger (ca. 80 g)
vand
½ dl sherry
½ tsk tørret timian
3 spsk kinesisk soya
½ tsk ingefær
1-2 spsk Maizenamel
Løgene pilles og hakkes. Gulerødderne skrælles og skæres i skiver. Bladsellerien skylles og skæres på tværs i små stykker.
Koteletterne krydres med salt og peber, brunes på begge sider i fedtstoffet i en dyb pande og tages op.
Løg, gulerødder og bladselleri svitses i panden.
Ananassaften blandes med vand, til der bliver 3 dl, og tilsættes sammen med sherry, ananasstykker, timian, ingefær og kinesisk soya.
Koteletterne lægges tilbage i panden.
Låg lægges på, og retten steger videre ca. 15 minutter.
Maizenamelet røres ud i koldt vand, og retten jævnes hermed.