med kartoffel-sellerilasagne
4 stk kalvemedailloner á ca. 150 g
8 tynde skiver kalvebacon
Sauce:
2 spsk smør
2 spsk hvedemel
2 dl mælk
3 dl fromage frais
reven muskatnød
Lasagne:
4 bagekartofler
1 knoldselleri
Spinat:
200 g frisk spinat
8 forårsløg
1 spsk olie
evt. hvidløg
2 spsk rosiner udblødte i vand
Bechamelsauce:
Smelt smørret i en gryde. Rør melet i og bag igennem.
Tilsæt mælken og lad saucen koge jævn.
Lad den afkøle let og rør så fromage frais i – smag til med reven muskatnød, salt og peber.
Kartoffel-sellerilasagne:
Skræl kartofler og selleri og skær dem ud i tynde skiver på ca. 2-3 mm. En pålægsmaskine er god!
Læg et stykke bagepapir i en passende bradepande og begynd med at lægge et lag selleri i bunden, så et tyndt lag sauce, så et lag kartoffel, så sauce, selleri-sauce-kartoffel-sauce osv.
Krydr ind i mellem med salt og peber. Slut med et tyndt lag sauce.
Bag lasagnen i ovnen ca. 1 time ved 185ºC.
(Lasagnen kan laves dagen i forvejen og varmes i udskårne stykker i ovnen.)
Kødet:
Tør medaillonerne med køkkenrulle og rul 2 stykker bacon rundt på kanten af hver medaillon.
Sæt baconskiverne fast med en kødnål eller tandstikker.
Steg medaillonerne på panden til de er pænt gyldne udenpå og den ønskede tilberedning indeni, ca. 3-4 minutter på hver side.
Krydr med salt og peber og lad dem hvile 5-10 minutter inden servering.
Spinaten:
Rens og pluk spinaten, rens og hak forårsløgene i stykker på ca. 1-2 cm.
Varm en sautérpande eller wok op med lidt olivenolie, svits forårsløgene og evt. hvidløg hurtigt af.
Vend den aftørrede spinat ned i løgene og lad den ”falde sammen”.
Bland de udblødte rosiner i – krydr med salt og peber.
Server straks!
Anretning:
Læg spinat i bunden af en tallerken, anret medaillonen oven på spinaten. Server lasagnen ved siden af.