900 g kalkunbryst
1 pk. bacon i skiver
god portion hakket persille (gerne frossen)
stegemargarine
1 stk grønsagsbouillonterning
Skær baconskiverne i tern og bland det sammen med en god portion hakket persille.
Brun kalkunbrystet i en gryde.
Skær herefter 3 revner på langs i kalkunbrystet.
Må gerne være så dyb som mulig, dog uden at skære kalkunbrystet helt igennem.
Kom blandingen af bacon og persille godt ned i revnerne.
Herefter sættes kalkunbrystet i et fad (kom evt. lidt vand ved med en grønsagsbouillonterning i til at lave sauce af) og ind i ovnen i ca. 1 time - indtil den er ca. 80ºC.
Server kogte kartofler, en god salat og sauce, lavet af vandet fra stegen til kødet.