Kål er god vintermad, her følger en fyldig kålret.
Til 4 personer
½ kg svinesmåkød
1 stort, skivet løg
3 spsk smør
1 spsk karry
1 lille hvidkål- eller savoykålhoved i strimler
¼ kg rosenkål
3-4 skivede gulerødder
3 dl vand eller bouillon
salt, peber og timian
hakket persille
Svits først kødet i fedtstoffet i en gryde.
Derefter løg og karry.
Kom kål og gulerødder i og tilsæt væden.
Krydr med salt, peber og timian.
Kog under låg i en god halv time, eller til alt er mørt.
Smag til og drys hakket persille på.
Serveres med groft brød og sennep.