Logo

Hel havkat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

10 personer - Kan serveres både kold og varm. Varm vil jeg ikke anbefale den til mere end 40 personer, men kold kan den ganges op i det uendelige. Dog forudsat at man har kølekapacitet. Hvis man vil være sikker på, hvor meget gæsterne tager, kan man skære fisken ud, efter den er tilberedt, så den er portioneret på fadet, eller den kan portionsanrettes.

5 røde peberfrugter
800 g havkatfilet
2-3 spsk olivenolie
2 spsk frisk timian
1 spsk balsamicoeddike
reven skal af ½ usprøjtet citron + saften af samme citron
salt og peber
2 bdt rucola
evt. 50 g pinjekerner

Bag de hele peberfrugter i ovnen ved 150º i 45 minutter.
Tag dem ud og flå dem og fjern frøstolene og alle frø.
Halver dem og skær de buede småstykker fra i top og bund.
Disse fraskårne småstykker skæres ud i meget små terninger og blandes med lidt olivenolie, salt, peber og timian.
De pæne halve peberfrugter lægges i et ovnfast aflangt fad og pensles med salt, peber, timian og olivenolie.
Den hele filet (evt. to) af havkat lægges på og pensles med lidt af den sammen rørte olivenolie, timian, balsamico, citronsaft og -skal og kan så stilles koldt.
Bages lige før servering ved 210º i 12-14 minutter afhængigt af fiskens tykkelse.
Imens ristes pinjekernerne, og salaten snittes en anelse.
Når den varme fisk kommer ud, hældes blandingen af fraskåret peberfrugt over, og der drysses evt. med pinjekerner og salat.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.329 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Køber du amerikanske varer?
Effektiv reklame - klik her