250 g hvedemel
15 g gær
¼ l vand
½ tsk salt
1 tsk ouzo eller cognac
Sirup:
½ kop sukker
¼ kop vand
½ kop honning
solsikkeolie eller majsolie til fritering
flormelis
kanel
* Tilberedning
Kom melet i en skål og lav en fordybning
Smuldr gæren i ¼ liter lunkent vand.
Rør gæren sammen med noget af melet til en grød.
Læg et klæde over skålen og stil den et lunt sted i 30 min.
Så røres saltet, resten af melet og ouzo eller cognac i, og
dejen piskes med en træslev (ske), til den begynder at danne blærer.
Derefter hviler den endnu 1 time under klæde, til den er hævet til dobbelt størrelse.
Sirup:
Bland sukker, vand og honning.
Bring det i kog og lad det koge sagte i 5 min.
Varm olien op i en frituregryde.
Læg 1 spsk dej på venstre håndflade, vend hånden på højkant og tryk ca 2½ cm dej op af hånden.
Tag med en lille ske i højre hånd dejen af og kom den i den hede olie.
Dyp af og til skeen i koldt vand.
Hvis du syntes, det her lyder lidt for besværligt, kan du bare tage små stykker af dejen med en våd ske, forme dem til små kugler og komme dem i olien,
Så får du bare en lidt mere uregelmæssig facon end ved den først beskrevne fremgangsmåde.
Når de små kugler er gyldne på alle sider, tages de op af olien med en hulske og lægges til afdrypning på køkkenrulle.
Mens de stadig er varme lægges de på et fad, overhældes med siruppen og drysses med flormelis og kanel evt hakkede nødder/mandler.
Tips: Loukoumades (Lukumades) er en typisk græsk delikatesse. I Grækenland findes der små restauranter, hvor der kun serveres Loukumades.