300 gram magert hakket svinekød fx skinkekød
½ tsk groft salt
1 spsk fintrevet løg
friskkværnet peber
½ tsk tørret rosmarin
1 æg (str. stor)
½ dl mælk
2 spsk hvedemel
Kartofler:
1 kg kartofler i kvarte
25 gram smeltet smør
¼ tsk groft salt (drys efter bagning)
Bacon og frugt:
75 gram bacon i tynde skiver
650 gram uskrællede pærer i tern (ca. 2 x 2 cm)
250 gram svesker i halve
1 tsk fintrevet citronskal
½ tsk groft salt
1 dl grønsagsbouillon
25 gram smør i mindre stykker
Bagetid:
Sæt pladen med kartofler i en kold ovn.
Indstil på 200ºC og bag i ca. 1 time og 20 min.
Farsbrød:
Rør det hakkede kød med salt til kødet er sejt (ca. 1 min.).
Kom løg, krydderier og æg i.
Rør mælken i lidt efter lidt.
Rør melet i til sidst.
Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
Kartofler:
Skyl kartoflerne i koldt vand og tør dem godt.
Vend dem i smeltet smør.
Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir så der er plads til 2 små fade (se nedenfor).
Bag kartoflerne midt i ovnen.
Bacon og frugt:
Skær bacon i mindre stykker (ca. 2 cm). Gem 4-5 stykker bacon til farsbrødet.
Læg pærer, svesker, citronskal og salt i et ovnfast fad (ca. 15x26 cm). Hæld bouillonen ved og fordel baconstykker og smør over frugterne.
Farsbrød:
Læg farsen i et ovnfast fad (ca. 13 x 24 cm) og form den til et lille brød. Læg de resterende stykker bacon ovenpå.
Sæt de to fade ind til kartoflerne efter ½ time og bag retten færdig, ca. 50 min.
Ved serveringen:
Læg farsbrødet i et fad med kant og anret bacon og frugt omkring "brødet".
Server kartoflerne i et andet fad og drys med salt.
Tips: Farsen kan bruges til frikadeller. Tilsæt ½ tsk groft salt yderligere og steg 6 store frikadeller i smør, ca. 6 min. på hver side (12 min. i alt).