Udblød et par skiver daggammelt brød i vand.
Tag et kilo velsmagende, røde tomater, flå skindet af og fjern kernerne.
Fjern kernerne fra en grøn peberfrugt og skær dem i mindre stykker.
Skræl en grøn salatagurk og fjern kernerne.
Kør det udblødte brød, tomatkød, grøn peberfrugt, agurk, 3-4 fed hvidløg og evt. et almindeligt løg på foodprocessoren.
Tilsæt godt 1 dl god olivenolie og smag til med salt, peber og 2-3 spsk god sherry vinagre.
Lad suppen trække på køl nogle timer, evt. til næste dag inden servering.
Kan serveres med et par isterninger i skålen og med et tilbehør af hakket, grøn peberfrugt, brødcroutoner, hakket agurk, evt. hakket løg og evt. hakkede hårdkogte æg.
Er suppen for tykflydende, kan den fortyndes med extra vand.