Logo

Appelsinfromage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Appelsinfromage

 

Appelsinfromagen vækker søde minder hos mange. Desserten er speciel dejlig efter krydrede kødretter. „Min bedstemor var fra dengang, hvor al tale om mad begyndte med „Man tager et sølvfad”. Bedste havde nu ikke noget sølvfad, men hun var en god kogekone.

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Stivnetid: 2 timer. Ikke fryseegnet

# Ingredienser:
6 mellemstore appelsiner
200 g sukker
2 dl vand
5 blade husblas
½ liter piskefløde + lidt ekstra til pynt

*

Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand.

Skær skrællen tyndt af de 3 appelsiner og skær den i strimler.

Kog sukker og vand sammen og kom skallerne heri.

Lad dem koge i 5 min. Tag dem op med en hulske.

Knug husblassen fri for vand og kom den i den koghede sukkerlage.

Tag det fra varmen.

Pres saften af alle appelsinerne.

Hæld husblasvæden i saften.

Pisk fløden til skum.

Når blandingen er svalet og så småt begynder at tykne, vendes lidt af appelsinsaften i flødeskummet.

Tilsæt derefter den afkølede saft (med husblas) i flødeskummet lidt ad gangen.

Fordel i portionsglas eller i en skål.

Pynt med de strimlede skaller samt lidt flødeskum før servering.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 741 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her