Marinade:
1 dl olivenolie,
⅓ dl citronsaft,
1 knust hvidløgsfed,
½ tsk lys fransk sennep,
¼ tsk stødt salvie,
salt og peber.
8-10 skiver sprængt tunge,
3-4 tomater,
2 spsk kapers,
brøndkarse.
Allerførst piskes alt til marinaden grundigt sammen. Tungeskiverne, der ikke må være for tynde, foldes en gang og lægges taglagt midt på fadet. I kanten heraf arrangeres tomaterne, der snittes i tynde skiver.
Det hele dryppes med marinaden, og anretningen skal trække en timestid eller mere. Drysses ved serveringen med de syltede kapers og hist og her lægges nogle kviste af brøndkarse.
Serveres med varmt, ristet franskbrød. Det er en lækker lille ret, du kan slippe nemt til, og som alligevel ser ud af noget.
--