Logo

Sprøde fiskeboller med remoulade

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sprøde fiskeboller med remoulade

 

Prøv en lidt anderledes måde at lave fiskefrikadeller på. Server med en god råkostsalat og evt. ovnstegte kartoffelbåde.

4 personer. Arbejdstid: 35 min. Stegetid: ca. 20 min.

 

#

500 g torske- eller sejfilet

2 tsk salt

friskkværnet peber

2 spsk fintrevet løg

2 spsk hakket persille

2 kogte kartofler (125 g)

1 æg

2 dl rasp

olie til friturestegning (se TIPS)

 

Remoulade:

2 dl sennepspickles eller piccalilly

1 dl cremefraiche 18% eller 38%

1 spsk hakket persille

evt. 1 tsk friskhakket estragon

 

Tilbehør: salat og citron

*

 

Hak fisken fint, og rør den sammen med salt, peber, løg, persille, revet kartoffel, æg og halvdelen af raspen.

Rør farsen godt igennem, og form den til ca. 20 små kugler.

Tril dem i resten af raspen.

 

Hæld olien i en høj gryde, og varm op til ca. 180 °C, hvor en lille brødterning bliver gylden på 1 minut.

Olien må ikke blive så varm, at den ryger.

 

Steg en lille portion fiskeboller ad gangen i 5-6 min.

Vend dem under stegningen, tag dem op med hulske, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

 

Hak pickles med en kniv eller i en foodprocessor, og rør den sammen med cremefraiche, persille og evt. estragon.

Smag til med salt og peber.

 

Server fiskebollerne lune med remoulade og evt. salat og citron.

 

TIPS: Fritureolie er lavet af kokosfedt eller raffineret svinefedt, der er fast ved stuetemperatur. Denne type olie kan tåle at blive varmet op mange gange. Olivenolie og rapsolie er også gode olier at friturestege i, når bare det ikke genbruges mere end 5-6 gange.

Husk altid at si olien efter brug, og opbevar den mørkt og køligt.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.492 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her