Logo

Spaghetti i papir

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spaghetti i papir

 

Overrask familien eller gæsterne med små pakker fyldt med spaghetti, som udsender en delikat og uimodståelig duft • Ingredienserne tilberedes i tætsluttende pakker og alle råvarer og skyen bevarer vitaminer og mineraler på bedste måde.

Forberedelse 30 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Spaghetti i papir

400 g spaghetti

salt til kogevandet

1 tsk olie

50 g soltørrede tomater i olie

½ bundt persille

2 kviste timian

1 kvist rosmarin

1 fed hvidløg

2 spsk kapers

salt og peber

4 spsk olie

100 g sorte oliven

smørrebrødspapir

 

* Fremgangsmåde:

1 Sæt ovnen på 200 °C.

Bring letsaltet vand i kog i en gryde.

Bræk spaghettien på midten og læg den i det kogende vand sammen med olien.

Lad det koge i 8 min.

Hæld spaghettien op i et dørslag og lad den dryppe af.

 

2 Lad tomaterne dryppe af på et stykke køkkenrulle og hak dem fint.

Skyl urterne, nip bladene af kvistene og hak dem.

 

3 Bland tomater, hvidløg, urter, kapers, salt, peber og olie i en skål.

Rør spaghetti og oliven i.

 

4 Klip fire papirark ud til 25x40 cm.

Læg ¼ af spaghetti-blandingen på hver sit ark.

Fold pakkerne sammen (se Tips & råd) og læg dem på en plade.

Sæt pladen i midten af ovnen i ca. 15 min.

Server straks. Giv brød og salat til.

 

Tips & råd

 

Spaghetti i papir

Luk pakkerne godt. Fold papiret over fyldet og luk siderne, som vist på billedet.

Fold kanten ind og placer den under pakken.

 

Spaghetti i papir

Soltørrede tomater i olie er en italiensk specialitet med en intensiv krydret smag.

De kan, hvis du synes, erstattes med tomatpuré.

 

VARIATION

Spaghettiblandingen kan sættes sammen efter egen smag, fx med tunfisk, fetaost, laks og/eller tern af letdampede grønsager.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 508 = kJ 2133

Kulhydrat 62 g Protein 11 g Fedt 24 g (42%) Fibre 3 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 1.439 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her