Logo

Sommerfrikassé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sommerfrikassé

En god lang cykel- eller vandretur eller blot en dag ved havet fremmer den naturlige sult. Derfor skal der mad på bordet, som man kan blive mæt af, f.eks. en god frikassé, hvor sommerens spæde grønsager koges møre i en god kalvebouillon. Den kogte og purerede fennikel giver retten en mild og frisk lakridssmag.

 

600 g kogt kalvebov - se Tips
1 l bouillon fra kødet
1 fennikelknold (300 g)
1 bundt grønne asparges eller 250 g friskbælgede ærter
6-8 nye gulerødder
3-4 nye porrer
1 dl fløde 13
2 tsk majsstivelse
evt. 2 æggeblommer
1 bundt dild


Kog grønsager, undtagen fenniklen, knap møre i bouillonen, af flere omgange. Kog fenniklen helt mør i bouillonen og purer fennikel og bouillon i en blender. Jævn med majsstivelse udrørt i fløden og kog saucen igennem.

Skal den legeres, røres æggeblommerne først med lidt af den varme sauce, hvorefter det piskes i resten af saucen, det må ikke koge.

Varm kød og grønsager i saucen og smag til med salt og peber.

Server med klippet dild og nye kartofler.

Tips: Køb et stykke kalvekød med ben og kog det sagte med urter til kødet er mørt. Si suppen, og skum den for fedt. Kog den ind til lidt kraftigere smag. Skær kødet i tern og kasser fedt, sener og ben.

 

Du kan også bruge kalkunlår til at koge frikassé på, de er ofte på tilbud og der er ikke så meget fedt på, hvis du fjerner skindet.


Grønsager pr. person: 300 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.686 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her