Logo

Skaldyr - sådan grilles de

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rejer, hummer, blåmusling, kammusling, østers og blæksprutter på grillen ... her er hjælpen

 

● Rejer kan grilles med eller uden skal på halen, men tarm­strengen skal under alle omstændigheder fjernes først. Træk for­sigtigt hovedet af og kasser det.

Hvis rejerne skal grilles med haleskallen på, skæres med en skarp kniv ned langs ryggen, gennem skallen og ca. 5 mm ind i kødet.

Fjern med en cocktail­pind tarmstrengen.

Hvis rejerne skal pilles før stegningen, træk­kes skjoldet af, før tarmstrengen fjernes som beskrevet ovenfor.

Pillede rejer bør sættes på spid, da de dermed er nemmere at vende.

 

● Hummere skal skæres igennem på langs med en stor kniv.

Fjern den sorte tarmstreng, der løber i hele halens længde.

Knus kløerne med bagsiden af en stor kniv.

Grill hummeren direkte over middel varme med skallen opad i et halvt til et helt minut, så kødet holder på saften.

Vend hummeren og grill den i endnu 10 min. Server med citronbåde og skiver af kryddersmør til.

 

● Blåmuslinger og clams kan pakkes ind i kraftig folie, ca. et halvt kilo i hver pakke, sammen med smør, vin og krydderurter.

Grill dem indirekte over middel varme, til de åbner sig. Kasser dem, der ikke åbner sig af sig selv.

 

● Kammuslinger åbnes ved at føre et skarpt knivblad ind mel­lem skallerne og skære lukkemusklen over.

Kasser den flade skal. Løsn muslingen fra underskallen, kasser den frynsede stiver og de mørke indvolde, så der kun er den hvide muskel og rog­nen tilbage. Skyl begge dele og læg dem tilbage i skallen.

Læg skallerne direkte over middel varme og grill dem i 6-8 min., til kammuslingerne er møre.

Alternativt kan man sætte både mu­skel og rogn på spid og grille dem direkte på den olierede stege­rist.

 

● Østers kan tilberedes og grilles i skallen ligesom kammuslin­ger, men efter at saften er kommet i kog, skal de kun grilles i 1-2 min.

Knivmuslinger kan grilles på samme måde. (Se Østers grillede i barbecue-sauce)

 

● Blæksprutter er sådan set ikke skaldyr, men placeres ofte i denne kategori.

Det rengjorte kød snittes let med en kniv og sættes på spid, så det ikke krøller sammen under stegningen.

Grill blæksprutter direkte over høj varme i 2-3 min., til de lige er møre.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.769 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her