Logo

Pastafad med oksekød og broccoli

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pastafad med oksekød og broccoli

10 g smør
500 g hakket oksekød (ca. 6% fedt)
6 porrer i 1 cm skrå stykker (ca. 300 g)
300 g broccoli i små buketter og stokken i tynde skiver
1 dl vand
1 ½ tsk tørret rosmarin
1 ¼ tsk groft salt
friskkværnet peber
200 g tørret hvid pasta, fx spaghetti
2 liter vand
2 tsk groft salt
½ liter hvidløgssauce - se opskrift i Tillæg
100 g Cheasy revet ost 10%

Tomatsalat:
2 tsk olivenolie
1 tsk vand
½ tsk hvidvinseddike
¼ tsk honning
1/8 tsk fint salt
friskkværnet peber
4 tomater i skiver (ca. 300 g)
Pynt: hakket, frisk bredbladet persille
Tilbehør: 120 g landbrød

Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner.

Svits kødet i ca. 3 min., til det smuldrer og skifter farve.

Tilsæt porrer og svits i yderligere ca. 1 min.

Tilsæt broccoli, vand, rosmarin, salt og peber.

Kog retten ved kraftig varme og under omrøring i ca. 4 min.

Kom pastaen i en gryde med kogende vand tilsat salt.

Kog pastaen efter anvisningen på emballagen.

Pastaen skal være mør, men ikke blød. Lad pastaen dryppe af i en sigte og hæld den i et smurt ovnfast fad (ca. 6x22x27 cm).

Fordel kød- og grønsagsblandingen over pastaen.

Hæld saucen over retten og drys med ost.

Bag retten midt i ovnen ca. 25 min. ved 200°C.

Lad pastafad med oksekød og broccoli trække tildækket på køkkenbordet i ca. 10 minutter.
 
Tomatsalat: Pisk olie, vand, eddike, honning, salt og peber sammen i en skål. Fordel tomatskiverne på et fladt fad og hæld dressingen over.

Stil tomatsalaten tildækket i køleskabet i mindst ½ time.

Drys salaten med persille inden serveringen.
Fryseegnet: Nej

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 6.192 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her