1-2 skiver torsk ca. 3 cm tykke pr. person
dild- eller anden kryddereddike
salt
hele peberkorn
torskerogn
torskelever
fiskesennep
røget spæk
hårdkogte æg
rødbeder
asier
agurk
peberrod
Start med at lave tilbehøret til denne ret, da torsken skal serveres absolut nykogt.
Rogn og lever koges i hver sin gryde.
Rognen kan med fordel pakkes ind i pergamentpapir, så er der mere hold på den under kogningen.
Sennepssaucen tilberedes, og det røget spæk skæres i små terninger.
Tag det bare rigeligt for det svinder hurtigt i skålen, når retten står på bordet.
Lav en række små skåle med hakkede, hårdkogte æg, rødbeder, agurk, asier og peberrod.
Kom derefter torskestykkerne i en gryde med vand, der lige netop dækker fisken, tilsæt kryddereddike, salt og peber.
Lad fisken simre 5-10 min. Eller til benet er let at løsne og server straks.