Måske lyder det underligt, men prøv alligevel. Smagt i Paderborn, i Tyskland, uden for byen på en landevej, i et gammelt skovløberhus, og der var stegt and med stuvet savoykål bagefter...er du med?
100 g rå matjesfilet
100 g rå laks
et lille, finthakket løg
50 g mayonnaise (se under saucer)
2 spsk honning
bagekartofler
Matjesfilet og laks hakkes med en stor skarp kniv. Det finthakkede løg røres ind i denne "mosagtige" fars. Stil den i køleskab.
Rør en ren mayonnaise, dvs. uden smag af krydderurter. Tilsæt honning, så du ender op med ca. 30-50 g honningmayonnaise. Tilsæt hakket dild efter behag.
Skræl en bagekartoffel og skær den i tynde skiver (chips), der bages i varm olie til de er sprøde. De drysses straks med fint salt og tataren lægges på. Brug en teske. Server straks sammen med mayonnaisen og server brød til.