750 g kalkunschnitzler
2 dl friskpresset appelsinsaft
2 dl tør hvidvin
½ appelsinskal skåret i skiver
1 tsk salt
1 tsk peber
1 tsk rosenpaprika
1 finthakket løg
8 grønne oliven uden sten (blancheres for at fjerne saltsmagen)
Olivenolie til stegning
Frisk mynte eller dild
Appelsinsaft, vin, appelsinskal, salt, paprika og peber blandes i en stor skål, hvorefter kalkunschnitzlerne lægges i.
Skålen stilles herefter koldt i to timer.
Kødet tages op og tørres med køkkenrulle.
I en dyb pande varmes olien op til middelhøj varme.
Kødet brunes på alle sider og fjernes derefter fra panden.
På den samme pande svitses det finthakkede løg over svag varme indtil det tager farve.
Marinaden hældes nu i panden og får nu lov til at simre i 10 minutter. Omrøres af og til.
Kødet tilsættes nu og simrer under låg i ca. 35 minutter, eller indtil kødsaften er klar.
Kødet overhældes af og til med marinaden.
Læg nu kødstykkerne i et opvarmet fad, og hold dem varme.
Skum herefter overskydende fedt af saucen.
Tilsæt oliven og lad saucen koge ved høj varme, indtil den bliver skinnende og begynder at blive tykkere.
Hæld den over kødet og pynt med mynte/dild.
Serveres med løse ris og hvidvin.