Logo

Glasnudler med kylling og grønsager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

500 g kyllingebrystfilet
2 grønne peberfrugter
4 gulerødder
100 g knoldselleri
2 forårsløg
2 røde chilier
6 spsk sesamolie
4 dl hønsebouillon
4 spsk lys soyasauce
salt og peber
200 g glasnudler
et par korianderblade

Skær kyllingefileterne i skiver. Rens peberfrugter og gulerødder, skyl dem og skær dem i tynde strimler. Skræl knoldselleri en og skær den i små tern. Rens og skyl forårsløgene og skær dem i tynde ringe. Skyl chilierne, udkern dem og hak dem fint.

Varm wokken op og hæld 2 spsk olie i. Svits kødet let. Hæld hønsebouillon i og tilsæt soyasauce. lad kødet snurre 15 minutter og tag det op.

Kom først gulerødderne i bouillonen, lad dem simre i 4 minutter og tag dem op. Gør det samme med de strimlede peberfrugter, herefter forårsløgene. Kom selleritern og chili i bouillonen og giv dem 5 minutter. Smag bouillonen til med salt og peber.

Blød i mellemtiden glasnudlerne op ifølge pakkens anvisninger, hæld dem i en sigte, skyl dem i koldt vand og lad dem dryppe godt af.

Hæld kød og grønsagerne tilbage i bouillonen i wokken, varm det op og server det sammen med glasnudlerne. Dryp den resterende sesamolie over og pynt med korianderblade.

Nudelretten får lidt mere skarphed og samtidig frisk syrlighed, hvis man tilsætter en stilk citrongræs i tynde ringe sammen med sellerien.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (9 stemmer)
Siden er blevet set 5.895 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her