Logo

Fyldig salat med artiskokker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kræver forberedelse. Artiskokken kan være lidt svær at komme i lag med, fordi man kun kan spise det inderste af blomsterknoppen og selve blomsterbunden. Ved at skære alle de grove og mørke blade af, så der kun er det spiselige tilbage, får kogelagen en dejlig smag af artiskokker. Gem kogelagen til sauce eller brug den som her til at give andre grønsager lidt smag af artiskok.


Kogelage:
½ l vand
1 glas hvidvin
Lidt citronsaft, peberkorn, timian, laurbær og hvidløg

4 artiskokker
4 små gulerødder i grove tern
4 kartofler i grove tern
2 stilke bladselleri i grove tern
100 g black eye beans, udblødte og kogte
2 spsk olivenolie
Rigeligt med skyllede og tørrede salatblade, mindst 3 slags
Rigeligt med ditto friske krydderurter
4 tomater i både
Tilbehør: Brød

 

Bland ingredienserne til kogelagen i en gryde med lidt salt og bring det i kog.

Skær imens de mørke blade af artiskokkerne.

Halver artiskokkerne og fjern skægget med en teske.

Læg dem tæt i en gryde.

Hæld kogelagen over og kog dem møre under låg, ca. 20 min.

Tag dem op, lad dem køle af, del dem i tynde både.
Kog gulerødder, kartofler og bladselleri i kogelagen til de er møre.

Tag dem op og køl dem af.
Kog kogelagen ind til 2 dl. Lad den køle af og bland med 2 spsk olivenolie.

Bland artiskokhjerter, de møre grønsager og kogte bønner med denne marinade.
Fordel salatblade og krydderurter på 4 tallerkener.

Fordel grønsagerne over og læg tomatbåde rundt langs kanten.

Server brød til.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.538 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her