1
Tilberedningstid: 45 min.
Årstid: Efterår, Vinter
Antal: Hovedret til 4
10 g smør eller andet fedtstof
500 g kalkunbryst eller kyllingebryst i tern
2 porrer i ½ cm ringe (ca. 200 g)
4 gulerødder i 1 cm skiver (ca. 200 g)
1 dl vand
1 spsk hvedemel
¼ liter Karolines Køkken madlavningsfløde 18%
2 tsk herbes de provence (fransk krydderiblanding)
11/2 tsk groft salt
friskkværnet peber
200 g frosne slikærter
Tilbehør: 1 kg kartofler
Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
Svits kalkunkødet i ca. 1 min.
Tilsæt porrer og gulerødder og svits i yderligere ca. 1 min.
Tag kød og grønsager op.
Rør 1 spsk af vandet sammen med melet i en skål.
Tilsæt resten af vandet og fløden.
Kom jævningen i sauterpanden sammen med herbes de provence, salt og peber. Kog blandingen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min.
Tilsæt kalkunkød, porrer, gulerødder og ærter.
Bring atter retten i kog og kog ved jævn varme og under omrøring i ca. 3 min. Smag frikasséen til og server den sammen med kartofler.
Tips: I stedet for kartofler kan man servere 240 g groft brød til frikasséen.
Hvis du ikke lige har madlavningsfløde i huset, kan du bruge en lige blanding af piskefløde og mælk, og supplere med lidt almindelig jævning. Fedtprocenten vil dog i så fald ændre sig.
Fryseegnet: Ja, uden slikærter