Logo

Fasanrillette

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 løg i tern
2 spsk olie
Lår og overlår af 2 fasaner
evt. fasanskrog
1 porre i tykke skiver
1 pastinak/persillerod i tykke skiver
2 tomater i både
1 dl hvidvin
3 kviste timian
1 laurbærblad
4 letknuste allehåndekorn
2 spsk sesamfrø
1 cox orange æble i små tern
2 skalotteløg i små tern og/eller et fed hakket hvidløg
1-2 spsk æbleeddike
1-2 tsk sukker, gerne rørsukker

Sauter løget i olie i en stor gryde til det er klart, ca. 3 min.
Tilsæt fasanlår, overlår og evt. skrog og steg til det har taget farve på alle sider, i alt 6-8 min.

Kom grønsagerne ved og sauter yderligere et par minutter.
Hæld vin over og lad det koge lidt ind.
Hæld vand ved til kød og grønsager er dækket og bring langsomt i kog.

Fjern skum med en ske og tilsæt timian, laurbærblad, allehånde samt lidt salt og peber.
Kog for svag varme uden låg til kødet er helt mørt, vend kødet et par gange undervejs.
Kogetiden vil være ca. 45 min.

Rist sesamfrøene på en varm og tør pande til de begynder at poppe let.
Ryst panden undervejs.
Hæld frøene over på en tallerken.

Fjern timiankviste og laurbærblad fra gryden med fasan.
Tag kød og grønsager op.
Kog resterende bouillon ind til ca. 1 dl

Pil ”stiverne” ud af fasanunderlårene og ”trævl” alt fasankødet med en gaffel.
Mos de kogte grønsager med gaflen og bland dem med kødet.
Lad det køle lidt af.

Vend sesamfrø, æble og skalotteløg og/eller hvidløg i.
Smag til med salt, peber, æbleeddike og sukker.
Vær opmærksom på at rilletten skal smage kraftigt, når man smager på den lun.
Pres kødet let i en lille postejform og stil den i køleskabet.

Inden servering tages rilletten ud af køleskabet i god tid, så den ikke serveres for kold.

Tips:
Spis rillette på brød med en god relish eller chutney. Du kan også forme ”æg” med en ske dyppet i varmt vand og anrette ”æggene” på en salatbund af rucula, lidt æblebåde eller langtidsbagte cherrytomater. Rilletten kan også serveres straks efter, den er lavet, fx sammen med det stegte fasanbryst.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 9.917 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her