Logo

Den dejlige fødselsdagskringle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

350 g hvedemel
200 g smør
40 g gær
3 spsk sukker
2 æg
½ dl lunken mælk eller fløde

Fyld:
75 g smør
75 g sukker
evt. 50 g revet marcipan
50 g rosiner
25 g sukat

Pynt:
æg
sukker – gerne det grove perlesukker
hakkede mandler

Gæren røres ud i den lunkne fløde.
Derpå hakker du smørret ud i melet sammen med sukker og de
sammenpiskede æg, og heri hældes den udrørte gær.
Det hele røres sammen og æltes derpå ud på bordet med lidt hvedemel, der er holdt tilbage, eller måske lidt ekstra hvedemel alt efter, hvor store æggene er.
Dejen er blød og smidig, når den er æltet sammen.
Straks rulles den ud til lange, brede bånd, der er ca. 12 cm brede.
Fyldet røres sammen og lægges som en smal stribe på midten af dejen,
der nu formes til en kringle, og kanterne af dejen kan ligesom trykkes
lidt ind over fyldet, så det ikke bager ud.
Hæver lunt i 30 min.
Pensles let på dejsiderne med æg eller æggehvide, drysses med sukker,
hakkede mandler eller nøddekerner og bager på nederste rille i ovnen
ved 200°C i 20 min., måske den sidste tid ved 225°C.

Tips: Dejlig er kringlen, den kan fryses og lunes, ligesom du også kan
anvende dejen til to wienerbrødsstænger, der bager på samme måde og
skæres ud som overskårne wienerbrød. Dejen er meget fin og nem at
arbejde med.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.010 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her