4 personer
500 g frossen spinat
1 løg
4 æg
1 tsk salt
2 tsk friskkværnet peber
½ dl vand
2 spsk olie
2 tsk rosenpaprika
Den frosne spinat tøes langsomt op i en gryde vand med ca ½ dl vand, der røres ofte til spinaten er optøet. Hældes i en si, og med en tallerken trykkes spinaten fri fra vand.
På en pande tilsætte 2 spsk madolie, og løg steges for lav varme heri, til de bliver blanke - og ikke brune. Spinat hældes ved, og steges med i ca. 2 minutter - løg vendes i spinaten. Der tilsættes salt, peber, og rosenpaprika.
Herefter laves fire huller i spinat/løgblanding på panden, og æggene slås ud, og kommes i disse huller. Der steges videre med låg - stadig for lav varme, indtil æggene er helt stegt, altså blommen også er blevet fast.
Retten tages af varmen, og afkøles en smule. Der skæres i fire portioner, med et æg i hver portion.
Serveres som sund frokostret med masser af frisk brød - og evt. sammen med syltede stærke chilipeber.
Som ekstra tilbehør kan retten tilsættes peperoni - skåret i små stykker. De steges med sammen med spinaten - altså før æg tilsættes.