(4 pers.)
1 spsk honning
12 store friske kammuslinger med koral
2 faste snehvide fennikler i kvarte
havsalt og friskkværnet hvid peber
2 spsk rørsukker
1 porre i fine strimler
1 glas hvidvin
saften af 1 citron
¼-½ l piskefløde
olivenolie til stegning
4 stilke bredbladet persille til pynt
Hæld honning over kammuslingerne, og vend rundt 5 min, før de steges.
Steg de kvarte fennikler i olivenolie.
Krydr med salt peber og rørsukker.
Læg låg på, når de er pænt gyldne, og lad dem snurre ved svag varme i ca. 10 min.
Steg porrestrimlerne møre i smør, uden at de tager farve.
Tilsæt hvidvinen, og kog ned til det halve.
Tilsæt citronsaft og fløde.
Kog saucen ned, til den bliver cremet.
Smag til med salt og peber, pisk let med piskeris.
Steg kammuslingerne i olivenolie på en meget varm pande, 30 sekunder på hver side.
Anret på varme tallerkner sammen med porrecreme, fennikel og bredbladet persille.