4-6 skiver kalvelever i 1 cm's tykkelse
et par spsk smør
3 løg
6 store kartofler
½ l mælk
muskat, salt og peber
Kartoflerne koges med skræl i 30 min.
Pil dem og afkøl dem.
Riv dem eller skær dem i skiver, læg dem i et ildfast fad sammen med de snittede løg. Drys salt, peber og reven muskat henover, hæld mælken på, ryst det godt sammen og sæt det i ovnen ved 180-200°C i 20 min.
Imens krydres leveren med salt og peber og steges i lysebrunt smør ved god varme, 2-3 min. på hver side.
Tag leveren af panden, og kog panden af med lidt vand.
Lige inden servering lægger du leveren tilbage i panden og varmer igennem.
Serveres med de ovnbagte kartofler.